Mit navn er Cecilie, og jeg er freelance Motion Graphic Designer. I krydsfeltet mellem æstetik og bevægelse, bygger jeg visuelle fortællinger og gør komplekse budskaber lettere at forstå.
Fra mit kontor i København hjælper jeg virksomheder og organisationer med at formidle komplekse budskaber og engagerende storytelling på tværs af alle digitale platforme. Jeg tilbyder bl.a. grafik og motion design til kampagner, reklamer, indhold til websites, sociale medier og explainers.
Der er ikke mange grænser, når det kommer til motion design. Det gør det både til et kraftfuldt værktøj – men også et værktøj, der skal bruges med omhu. Jeg arbejder derfor tæt sammen med mine kunder for at forstå deres værdier og behov, så jeg har det bedste udgangspunkt for at kunne udvikle og levere præcis det produkt, de har brug for.
Er du nysgerrig på et samarbejde, eller bare lyst til at sige hej? – Så smid mig endelig en mail på hello@ceciliecaroe.com.
Hvad siger de andre?
“Cecilie har leveret imponerende resultater til vores kreative kampagner. Hun formår altid at forstå kundens behov og sætte målgruppen i centrum (…) Hendes positive indstilling og fokus på teamwork har bidraget til at skabe en stærk teamdynamik og en positiv arbejdskultur”.
Kasper Hyldekvist Managing Partner, Primetime
“Cecilie leverede en veludført animation til en af vores museums-klienter, hvor hun visuelt fortolkede en historisk byudvikling. Hendes evne til at forstå vores vision og oversætte den til en overbevisende og dynamisk fortælling på kort tid var imponerende. Hun var professionel, fleksibel og utrolig nem at samarbejde med”.
Caroline Sutherland Project Manager & Impact Strategist | B Leader, YOKE
“Cecilie besidder den sjældne evne at kunne koble professionalisme og struktur med kreativ vildskab og en fantasi, der skubber til grænserne for, hvad der kan lade sig gøre visuelt. Hun har en teknisk faglighed på højeste niveau og en humoristisk sans, der altid tilføjer noget ekstra til produktet.
Søren Bregendal Kreativ Direktør